tirsdag den 19. juni 2012

Ekstrem tolerance

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har kritiseret Evangelisk-Luthersk Netværks indsættelse af en Pastoral Vejleder. Han mener, at at det er en meningsløs provokation, når præsterne har lov til at sige nej til at udføre ritualet. Det viser, mener han, “en ekstrem høj grad af rummelighed i folkekirken”. Det citeres han for i artiklen “Konflikten optrappes: Københavns biskop raser mod højrefløjspræster” (Kristeligt-Dagblad 15. juni 2012):

“Det er en meningsløs og ligegyldig provokation at vælge at udsondre sig på den måde, og det grænser til hykleri. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad problemet er. Det mindretal af præster, som ikke ønsker at vie par af samme køn, har en klar, lovfæstet ret til at sige nej. Det i sig selv viser en ekstremt høj grad af rummelighed. At denne fløj mener, at biskopper og provster, som går ind for kirkelige vielser af par af samme køn, automatisk gør sig ubrugelige som vejledere i andre teologiske spørgsmål, viser en helt eklatant mangel på respekt for deres teologiske fagfæller og tilsynsførende”.

Så kan man spørge sig selv, om biskoppen med et sådant udtryk selv viser tolerance eller netop det modsatte, således at han egentlig mener, at denne tolerance kun er rent undtagelsesvis og bør være tidsbegrænset?

Det er i øvrigt ikke kun præsterne i Evangelisk-Luthersk Netværk, som provokerer helt meningsløst, hvad Politikens Heltnormalt/Ryd forsiden i går kunne meddele:

Dansk modstand mod tyske fodboldtropper fordømmes. Et enkelt dansk mål tolkes som provokation af den tyske besættelsesmagt, der i går overrumplede landsholdet og besatte midtbanen.
Gårsdagens fodbold skulle have vist Danmarks passive samarbejdspolitik. I stedet kom det til regulær fodbold-kamp, da Tyskland faldt over Danmark og blev forstyrret af spæde forsøg på modstand. Forsvarsaktionerne skulle formentlig blot irritere tyskerne og ansås på intet tidspunkt for en alvorlig trussel. Alligevel er det ærgerligt, siger samarbejdsregeringen. "Vi fordømmer ethvert tilløb til modstand mod den tyske fodbold-overmagt. Vi beordrede ren overgivelse, da det ville betyde mindre ydmygelse for det danske folk. Vi har jo mest et landshold for syns skyld.", lyder det i flyveblade. Der er mistanke om, at civile danskere sympatiserer med landsholdet, og befolkningen opfordres kraftigt til at angive hinanden. "Alle med klaphat skal stikkes. De tror måske, de hjælper Danmark, men de tvinger bare tyskerne til at blive mere brutale." Et enkelt sabotageangreb blev gennemført, og to mistænkte, kendt som "Bendtner" og "Krohn-Dehli" (kodenavne "Flamme" og "Citron"), eftersøges. "De fleste modstandsfolk er håbløse amatører.", udtaler den tyske overkommando. "De to er de eneste, vi frygter."