I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver den studerende Thomas Schumann under ovenstående titel bl.a.:
Det er kendetegnende for enhver religion, at den må opdele verden i “os og dem”. Alle tilhængere af en bestemt religion må mene, at lige præcis deres har de rigtige svar på tilværelsens spørgsmål. “De andre”, derimod, kan måske have fat i noget, men ultimativt er de på det gale spor.
I den kontekst gør folkekirken noget helt fantastisk. Eftersom det er folkets kirke, bliver den tvunget til rummelighed. Den afhænger af folkets støtte, og derfor må den overtage folkets holdninger.