
Det er kendetegnende for enhver religion, at den må opdele verden i “os og dem”. Alle tilhængere af en bestemt religion må mene, at lige præcis deres har de rigtige svar på tilværelsens spørgsmål. “De andre”, derimod, kan måske have fat i noget, men ultimativt er de på det gale spor.
I den kontekst gør folkekirken noget helt fantastisk. Eftersom det er folkets kirke, bliver den tvunget til rummelighed. Den afhænger af folkets støtte, og derfor må den overtage folkets holdninger.
Og afslutningsvis konkluderer TS:


Og samme modernitet støttes tilsyneladende også af en menighedsrådsformand i hans betragtning i Kristelig Dagblad under titlen “Kristendommens transformation: Forandring er nødvendig (tilgængelig for abonnenter)”, hvor debattøren uden egentlige indvendinger bemærker: “Nutidens unge forbinder kristendommen med livsfilosofiske temaer og etiske dilemmaer, hvorimod man tidligere forbandt kristendommen med de bibelske fortællinger.”