torsdag den 27. juni 2013

Fluernes herre

Torden over folkekirken
Som et lyn fra en klar himmel kom forleden et lovforslag fra Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen. Det drejede sig om, at biskopper i folkekirken fremover skulle ansættes i en periode på højest 10 år, inden de atter skulle degraderes eller pensioneres.

Ingen troede uvejret kom
Forslaget overraskede alle andre end ministeren selv, for selv om man havde talt om tidsbegrænset ansættelse før, og selv om især bispekandidater af naturlig angst for ikke at sige noget upopulært havde holdt sig i skindet af angst for at sige noget, der gik de fremhærskende vinde imod, så var der vel ingen, der for alvor regnede med, at forslaget ville blive til virkelighed. Og man havde da slet ikke troet, at det ville komme midt i arbejdet med og debatten om en ny styringsform for folkekirken.

En stærk vilje
Men man skal ikke undre sig, for ministeren gør, hvad ministeren vil, og han er som sædvanlig ikke så nøjeregnende med, hvad han har lovet eller stillet andre i udsigt. For det er altsammen et spil om magt, og når biskopperne bliver reduceret til døgnfluer, svækkes deres magt naturligvis også.

”Gud hvor jeg kan!”
Og så kan det nok være, at fluerne nu summer og brokker sig (hvilket ikke er nyt for dem), men de har jo allerede vist, at de ikke tør stå overmagten imod. Nej, Manu Sareen er sandelig fluernes herre, en Beelzebul, som aldrig er i strid med sig selv, som fremmer sin egen kulturradikale kult, som æder børnene(s slik), og som ikke har meget til overs for hverken dem, der stadig tror på ham den anden gud, eller denne gud selv. Således udtaler han sig:

BEELZEBUL
eller Beelzebub er i Det Ny Testamente dæmonernes overherre og bliver også identificeret med Satan.

Navnet kan føres tilbage til Baal-Zebub, der var konge i filistrenes by Ekron. Dette navn betyder på semitisk herre over fluerne og blev anvendt af William Golding i romanen Fluernes Herre.

I antikke sammenhænge optræder der en lille, om nogen, betydningsmæssig forskel på Beelzebub og den polyteistiske semitiske gud ved navn, Ba‘al. (fra Wikipaedia...)
”De minder lidt om små børn, der får taget deres slik. Min første tanke var: ’herregud’; det er det sædvanlige lillebitte mindretal, der med sine sidste krampetrækninger råber lidt højt. Jeg synes, det er på kanten, men det må biskopperne forholde sig til. Det skal vi nok klare.” (Kristeligt Dagblad 15. juni 2013)