"Vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved alting, og vi mener, at det er vigtigt at gøre det. Selv det, som vi regner for godt og sandt og guddommeligt, stiller vi spørgsmålstegn ved. Og selv om vi måske er bange for at blive rystet i vore forestillinger og for at få afsløret nogle af vore antagelser som ubegrundede fordomme, så bliver vi ved med at stille kritiske spørgsmål både til os selv og andre. Vi er overbeviste om, at sandhed er et gode, og at Gud påskønner vores søgen efter sandhed."