fredag den 13. januar 2012

Manu fortæller

Da Manu Sareen blev kirkeminister, havde han en udmeldelse af folkekirken liggende i sin jakkelomme, og han gik som radikal politiker ind for en adskillelse af kirke og stat. Han har dog ændret opfattelse, hvad han skriver om i en kommentar i Kristeligt Dagblad d. 12. januar 2012.

Kirkeministeren slår fast, at han har ændret opfattelse. Forklaringen er: "Grundloven fortæller om en folkekirke, som understøttes af staten, og det kirkesyn støtter jeg."

Tak for det. Nu har vi fået at vide, at Grundloven har et kirkesyn. Det er virkelig en nyhed og en nytolkning af Grundloven. Og så har vi fået forklaret, hvad ministerens kirkesyn er. Og noget mere sammenhængende er der ikke at komme efter.

Så mangler vi bare resten af Grundloven som pixi-bog.
[Kritik af ovenstående formuleringer for at være spidsfindige og urimelige]
Jeg vedkender mig gerne ironiens distance overfor selvfed magtfuldkommenhed.

Og jeg synes ikke, at Manu Sareen formulerede sig uklart, eller at jeg fangede ham i en særlig uheldig eller for ham atypisk formulering. Men Manu Sareen gav altså en ikke-forklaring på, hvorfor han havde ændret opfattelse. Og når man slår noget fast, så skal der ligesom være noget at slå med og noget at slå i. Ellers virker appellen til, at man skal tro på en, ikke.

Og så byggede ikke-forklaringen på nogle besynderlige bemærkninger om grundloven. Og lige netop mht. en forståelse af love og deres anvendelse og tolkning kan og skal man kræve mere af en minister, end Manu Sareen præsterer.

Manu Sareen sagde: "De 100 dage er gået. Andre må vurdere hvordan. Jeg er tilfreds...". Dermed har han inviteret til en vurdering. Og jeg vurderer anderledes.