tirsdag den 17. januar 2012

Herren bevare din udgang og din indgang fra nu og til evig tid

Det er i de seneste dage blevet kritiseret, hvordan feltpræster udfører jobbet i felten. Der er tydeligvis langt fra de teologiske saloner ud til dem, som udfører deres opgave med livet som indsats. Eller som en udtrykker det: "Skulle præster ikke tale menighedens sprog, ellers ved jeg ikke hvorfor vi har ungdomspræster eller præster som specialiserer sig i at hjælpe hjemløse og udsatte grupper. Nu skal vi passe på at vi ikke bliver alt for selvfede herfra vores trygge lænestole."


Præsten velsigner. Og med V-tegnet og to slag på brystet ønsker han soldaterne god tur og slutter af med: "Vi ses herhjemme, drenge."

Jeg synes, at det er smukt og rigtigt. Og i køretøjernes larm og angstens og følelsernes malstrøm er denne koreografi overhovedet ikke overdrevet eller upassende.

Hold krudtet tørt derude på Lars Tyndskids mark, drenge og piger! Gør, hvad der skal til, og kom godt hjem!

Stefan Klit Søndergaard, 
sognepræst i Broager, tidligere kaptajn af reserven og udsendt som ECMM-observatør i Bosnien i 1993