Kristeligt-Dagblad en føljetonavis?

Den afbildede bog kender jeg ikke, men titlen er interessant, for hvem er den rettroende kætter?

I går mandag kogte Kristeligt-Dagblad videre på den historie, som jeg nævnte i fredags i Strid om vederstyggelighed. Det skete i artiklen med titlen Biskop sætter præst på plads: Vi er ikke frafaldne, som indeholder udtalelser fra biskop Peter Fischer-Møller.

Det kunne være ganske interessant at se den “fælles udtalelse fra præsten og biskoppen om sagen”, så man ikke behøvede blot at forholde sig til journalistisk gennemtygget konklusion over udfaldet af bemeldte samtale. Men det dukker nok op i avisen en gang ved lejlighed, for det er åbenbart vigtigere at spise læserne af med journalistiske slæbesild end at levere præcise og konkrete nyheder så snart, man har dem. (Og hvis man ikke har den fælles udtalelse, hvorfor fortæller avisen så ikke det?)

FAKTABOKS

Føljeton er en betegnelse for fiktion, der er delt op i flere dele. Et karakeristisk træk er, at afsnittene ofte slutter på steder, hvor spændingen er højest, en såkaldt cliffhanger, for at få læserne/seerne til at læse/se næste afsnit.

Slæbesild med det korrekte navn: slævesild er en ret som de fattige fik i gamle dage. Man slæber en syltet sild hen over det bare brød, og den afgiver lidt smag.

Hvad har Frederik Berggren Smidt måttet give køb på i forhold til sit debatindlæg af 13. juni (Kættersk syn på seksualitet. Gud sørger over udviklingen i folkekirken), og på hvilke punkter har man fortsat været “enige om at være uenige”?

Har FBS fx måtte stryge alle forekomster af “kætterske” og “frafaldne” og fx erstattet dem med “afvigende” i debatindlægget? Hvis det er “sat på plads”, så er der ikke sat meget på plads. (Se eksempel nedenfor).

Der er vel mest sat det på plads, at biskoppen har magt til at spørge FBS, om han vil blive i folkekirken, hvorimod FBS må begrænse sig i de formuleringer, som spørger om det modsatte.

Men det er altsammen spekulationer, mens føljetonen fortsætter....

---

En omskrivning af FBS debatindlæg

NÅR JEG LÆSER kapitel 16 i Ezekiels Bog, bliver jeg overvældet af Guds sorg. Her blotlægges hans knuste hjerte over en kirke, som har glemt sit fundament og fraveget dens herlige begyndelse. Ifølge Ezekiel var Israel blevet så korrupt, at det var blevet en løsagtig kirke – værre end Sodoma.

Dette folk, som Gud havde udfriet, renset og velsignet, havde nu vendt sig mod ham, mens de afviste den sandhed, som de tidligere var overbevist om og havde forkyndt. Deres frafald afvigelse [Censors note: Skriver FBS om Israel eller om biskopperne her? Skal der rettes her, eller skal hele Bibelen rettes?] pinte ham.

At udviklingen i folkekirken på lignende vis bringer Gud sorg, synes indlysende. Med det nye kønsneutrale vielsesritual er frafaldet afvigelsen en realitet. 8 ud af 10 danske biskopper har udarbejdet et ritual, der må være en vederstyggelighed for Gud.

I Jesu Kristi universelle kirke er det kun en meget lille minoritet bestående af majoritetskirkerne i Island, Sverige og nu Danmark, der godtager dette kætterske afvigende syn på seksualiteten. Vi må håbe på og bede til, at denne gift ikke spreder sig og trækker andre kirkesamfund med sig i faldet.

Efter min bedste overbevisning kan folkekirken ikke længere med troværdighed betragtes som Danmarks evangelisk-lutherske folkekirke. Den evangeliske Jesus, der ikke velsigner synd, men tilgiver synderen, er undermineret. De lutherske bekendelsesskrifterne er tilsidesat til fordel for en aggressiv rettighedstænkning. Derfor er otte frafaldne afvigende biskoppers nye ritual udtryk for folkekirkens død som kirke og forvandling til en religionsanstalt for politiske ideologier.

Når jeg tænker på vore åndelige fædre i den nytestamentlige menighed, tænker jeg på tjenere, som gav deres liv i forsvar for evangeliet. Fra begyndelsen prædikede disciplene og apostlene Guds fulde budskab, mens de proklamerede Messias til den dag, de døde. Herren udøste sine gaver og velsignelser over det første århundredes menighed; og den voksede og havde fremgang i ånd og sandhed. Snart havde den indflydelse på hedenske nationer verden over.

Nu har et flertal i bispekollegiet frivilligt og med åbne øjne besluttet at håne denne indsats ved at indføre et hedensk ægteskabssyn i folkekirken. Det politiske flertal med kirkeminister Manu Sareen (R) i spidsen fremtræder som agnostikere, der intet forhold har til Guds ord i de bibelske skrifter.

Deres frelse må vi bede for. De ved ikke bedre. Den egentlige tragedie er at otte af folkekirkens hyrder i iver efter at tilfredsstille tidsånden har skrevet den evangelisk-lutherske folkekirkes dødsattest!