KontraFaktenDet har vakt stor opmærksomhed i kirkelige kredse, at en anonym provinspræst er gået i medierne og har foreslået en statsfinansieret rockeruddannelse. Vi har besøgt præsten i hans smukke præstegård, som ligger ved siden af en karakteristisk, stor landsbykirke, som står tydeligt i landskabet.
Hvad går hele ideen ud på?
Jo, altså, vi har i folkekirken i de senere år ikke interesseret os så meget for almindelige mennesker og deres problemer, du ved, alt det der med synd og frelse og sådan noget. Derimod har vi gjort meget ud af forskellige marginaliserede grupper. Vi tilbyder fx en prøveordning med bryllup uden kirkebygning til udemennesker og naturister, og vi er også i gang med at at undersøge mulighederne for dåb i det fri, og det er endnu mere interessant, fordi regnvejr under ceremonien ikke behøver at blive betragtet som en ulempe, men som en rekvisit direkte fra højeste sted.
Inden jeg kan redegøre for mit eget forslag, må jeg for en god ordens skyld lige færdiggøre den kirkelige og politiske udvikling, der leder hen til det. Det er naturligvis den nye ide om en statsfinansieret imamuddannelse og de positive reaktioner, der har fået mig til at tænke på, om man ikke også skulle forsøge at lade træerne vokse ind i himlen på et andet område.
Ja, og det er?
Jo, jeg tænkte marginaliserede grupper. Jeg tænkte grupper, som er i strid med hinanden. Jeg tænkte grupper, som helt er i modstrid med det, som kristendom handler om. Jeg mener, skal vi ikke også gøre noget for dem? - Det er rockerne, jeg tænker på. Det er mennesker, som sidder marginaliserede i huse med plader for døre og vinduer, udsatte og truede. Og de er ringeagtede af deres naboer.
Hvad skal man så gøre for denne gruppe?
Man skal komme dem i møde både i åndelig forstand og rent praktisk. Kan man ikke gå direkte ind ad døren hos dem, må man starte med at bryde taget ned for at skabe kontakt, sådan som vi kender det fra Markusevangeliet det 2. kapitel.
Taget?
Ja, alle ved jo, at der ikke er højt til loftet i rockermiljøet. Det er ikke de store tanker, der bliver plads til, når de andre rockere dunker en i nødden, eller når politi og især skattevæsen stresser en på det skammelige. Der skal simpelthen være højere til loftet i rockerverdenen, og det opnår vi med oplysning og uddannelse.
Uddannelse til rockere?
Ja, netop. Jeg foreslår ganske enkelt, at man fra samfundets side opretter en universitsuddannelse for rockere. En cand.rock.-uddannelse. Og uddannelsen skal være for alle slags rockere. Både Hells Angels og Banditos, forskellige udbydergrupper, de nye hollandske Saturdarah-rockere, indvandrerbander osv. osv.
Tror du ikke, at det vil give konflikter, at de skal uddannes sammen?
Nej, når bare man i uddannelsen tager hensyn til, at det i grunden er det samme magt- og voldssprog, de allesammen benytter sig af, så skal det nok gå. At have Machiavelli på pensummet er jo relevant for hele banden. Ja, og ikke bare de etablerede bander skal have lov til at være med. Der skal også være plads til slapsvanse og wannabees, til svagpissere og kyllinger. Det kan ikke passe, at man i 2013 stadig skal finde sig i, at folk presser en bestemt stærkmand-normativitet ned over hele miljøet.
Præsten, som under hele intervievet af hensyn til sin anonymitet har siddet med solbriller på og med ryggen til KontraFaktens fotograf, lægger nakken i alvorlige folder, inden han svarer:
Nej, da. Rockerne er jeg slet ikke bange for. Jeg er jo en mand på den gode side af de 100 kg og er med i broderskabet af store drenge. Min frisure er der heller ikke noget i vejen med, og med lidt anabolske steroider under vesten og nogle “tusser” på huden ville jeg sagtens kunne gå for selv at være rocker.
Nej, det er mine kolleger, som jeg frygter. Jeg er simpelthen bange for, at nogle af dem vil slå 7 kors for sig og anklage mig for med mit forslag og mit engagement at bryde præsteløftet.
Ja, de har jo påstået, at du støttter rockermiljøet med dit forslag og således er med til at udbrede og ikke bekæmpe lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse. Hvad siger du til det?
Til det har jeg kun en kommentar: “Jeg ved, hvor de bor!”