lørdag den 18. februar 2012

Gøg og Gokke - eller en gøgeunge i reden

Da den radikale kirkeminister Manu Sareen meldte sig ind i folkekirken, var han ikke sikker på sin tro. Den indisk-fødte politiker gjorde det for at være en del af det danske fællesskab. Sådan er det stadig.
- Jeg er lige så tvivlende i dag som dengang og har meget svært ved at få Gud ind i min livsligning, siger han ifølge DR i et interview med Fyens Stiftstidende.

Det er jo det rene Gøg og Gokke, at manden melder sig ind i noget, som han ikke er sikker på, og så går i gang med at lave det hele om efter sine egne forestillinger. Eller måske er det bare gøg, for Manu Sareen citeres videre for at sige:
- Jeg tror, at folkekirken er en meget større del af medlemmernes ubevidste DNA, end de selv regner med. De bruger den måske ikke særlig meget, men de vil have, at den skal være der. Og det skal man have respekt for.
Ja, som udefrakommende har man nok - ligesom gøgen - en særlig forståelse for andres ubevidste DNA.

Gøgen, den smukke fugl med den skønne sang, er en såkaldt redeparasit, dvs. en fugl, der bliver udruget og opfostret i andre fugles reder. Når gøgeungen er udruget, skubber den hurtigt efter de øvrige unger ud af reden, og de mindre værtsfugle accepterer sædvanligvis deres enlige tilbageværende unge. Gøgen forbliver dog gøg uanset værtsfuglenes prægning. Det ligger nemlig indkodet i dens DNA.



Se også Klage over sønderjysk præst...