søndag den 26. februar 2012

Manu-duktion 2

Som forklaret i Manu-duktion betyder manuduktion ordret at tage ved hånden og vejlede. Ofte forstås begrebet negativt, idet manuduktøren betragtes som bedrevidende og patroniserende, hvorved manuducenden hindres i selvstændig tænkning og studium.

Da jeg i går ved aftensmaden belærte en af mine sønner om noget, som han mente, at jeg ikke skulle blande mig i, viste han vha. en lille fortælling med genstande, hvad han mente om det:


"Prøv at se her. Det er min tommelfinger." Og så holdt han det lille plastiklåg til mælken op.
"Og den her er min pegefinger", fortsatte han og viste en perleplade-sommerfugl, som lå på bordet.
"Og det her er min langefinger." Her holdt han sin gaffel op.
"Det er min ringfinger." - en lille bold.
"Og den har er min lillefinger". Det var en tør appelsin fra frugtfadet.
"Og ved du hvad, far...", sagde han så og holdt en pause, hvorefter han demonstrativt holdt gaflen frem mod mig.
... 
Civil ulydighed! Men hvor er det skønt med et barn, som tør at sige fra med ord og fagter. Gi' manuduktøren gaflen!
[Og samtidig er jeg glad for, at vores Gustav alligevel ikke har et så grimt sprog som vores fætter Bertram fra Virum.] 


Ingen kommentarer: