I sin kronik i Jyllands-Posten fra d. 23. januar (
http://jp.dk/opinion/kronik/article2671852.ece) taler Hans Hauge om krigens teologi. Her nævner han begrebet "robust kristendom", hvilket jeg finder interessant. Og jeg synes, at Hauges tanker fortjener at blive læst som overvejelser, der også kan have gyldighed helt udenfor emnet krig og feltpræster. (Og det er måske svært at abstrahere fra, hvis man ikke som jeg er gammel koldkriger (jeg har været reserveofficer) og sover med de mentale håndgranater klar under hovedpuden, men prøv alligevel!):
Hvilken teologi repræsenterer den nye feltpræst? Der er ikke så mange, der endnu har opdaget, hvad vi kan kalde Det ny Tidehverv. Det nye er, at de ikke længere er eksistensteologer. Hverken Luther eller Kierkegaard er deres kirkefædre. Hvad er de så? De er en slags anglo-katolikker. De har aktualiseret en engelsk, robust kristendom. De er ikke kritiske over for Paven, men det gør dem ikke til romersk-katolske. De har sagt farvel til afmytologisering. De tænker metafysisk. Deres kirkefædre er J.R.R. Tolkien og C.S. Lewis og andre engelske forfattere og tænkere. Tolkien er ham med ”Ringenes herre” og Lewis ham med ”Narnia”. Begge fortællinger handler om krigen.
Det vil sige, at der allerede var og er en bred folkelig og litterær baggrund for denne markante nydannelse i dansk teologi, der således er en teologisk overbygning på denne engelske mytologi. Og på den måde knytter de forbindelsen tilbage til Grundtvigs fornyelse af dansk kirkeliv, idet også han vendte sig mod England og den nordiske mytologi. Og hvem kæmpede sammen i Helmand? England og Danmark. Der er med andre ord tale om en moderne teologi, der er i bedste overensstemmelse med en aktivistisk udenrigspolitik udformet af en generation af teologer, der har forvundet traumet fra 1864. Hvis man kender lidt til denne nye teologi, vil man meget lettere kunne forstå, hvorfor danske feltpræster gør, som de gør. De praktiserer en robust kristendom.
Altså metafysisk, praktiseret, robust kristendom inspireret af katolske og anglo-evangelikale forfattere. Og i en kronik i Kristeligt-Dagblad i dag (
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/451348:Kronik--Soldaterne-kaemper-for-Danmark--hvad-ellers) fortsætter Hans Hauge:
De udskældte feltpræster har forsøgt at få overensstemmelse mellem teologi og krig, mellem folkekirken og den aktivistiske udenrigspolitik. Det er en robust teologi, der har måttet tage mytologien og digtningen til hjælp. De har hentet inspiration i anglo-katolsk teologi. Engelske præster og teologer har en lang tradition for at være i krig og at tale om det. Tyske teologer har kun oplevet at tabe krige.
Det er derfor helt naturligt, at disse danske teologer går i Grundtvigs fodspor og får idéer fra England. Det er ganske enkelt evangelisk og bedre for soldaterne end skrivebordsteologernes affortryllende tale om regler, paragraffer og konventioner.
Soldaterne kæmper for Danmark, hvad ellers?
