“Med Gud i sengen”

Teologerne Carsten Breengaard og Johs. H. Christensen har indklaget sognepræst Poul Joachim Stender, Kirke Saaby, for biskop Peter Fischer-Møller, fordi de mener, at sognepræstens nyeste bog »Med Gud i sengen« er plat og lummer. I en artikel om sagen citerer Kristeligt-Dagblad flere præster for at sige, at klagen ikke er berettiget. Dog redegør hverken de eller avisen nærmere om bogens eller for klagens indhold.

Det er forunderligt, at Kristeligt-Dagblad gerne citerer præster for at sige, at det er pjat at klage over bogen. Men hvad selve klagen går ud på, kommer man ikke nærmere ind på.

Det er ellers ikke småting, som klagerne (jf. artikel i Jyllands-Posten d. 3. april 2010, se faktaboksen) kan citere Poul Joachim Stender for at sige:

• »Han (patriarken Jakob) havde en drøm, der på ét plan var dybt erotisk og samtidig også et møde med Gud. Han drømte, at der på jorden stod en stige på jorden, en kæmpe fallos, der rakte helt ind i himlen, og som englen gik op og ned ad. Og Gud fortalte ham, nærmest for at understrege, hvad stigen symboliserede, at han skulle få en stor slægt.«
  
• »Den kvinde eller mand, der kommer i Herrens navn, mærker orgasmen som noget, der er større end det kropslige.«
  
• »Den korsfæstede opstår, som den slatne penis rejser sig igen efter en udløsning.«

Jan Lindhardt tillod sig for nylig at skrive om katolske præster: "... katolikkernes håbløse cølibatskrav viser sig at have meget alvorlige bivirkninger i form af fordærvelse af den sunde fornuft og instinkt angående, hvad man kan tillade sig, og hvad man slet ikke kan i forhold til børn." Derved kalder han de facto cølibatet en perversion. (KD 31. marts 2010)

Denne uheldige formulering kunne med små ændringer passende anvendes til folkekirkelig selvkritik:

"Poul Joachim Stenders håbløse sexfiksering viser sig at have meget alvorlige bivirkninger i form af fordærvelse af hans sunde fornuft og instinkt angående, hvad man kan tillade sig at skrive uden at voldtage andre menneskers religiøse følelser."