onsdag den 21. marts 2012

Præst beskyldes for sensationsmageri

KontraFakten, d. 21. marts 2012

Filip Nørrehus, sognepræst ved Frydenborg Kirke, indrømmer, at han har udtalt sig uforsigtigt til dagbladet SandsvigTidende. “Ja, det må jeg erkende”, siger han. “Og jeg gjorde det for at få opmærksomhed”.

Og man må medgive, at præsten har fået opmærksomhed. Først fik han forsideplacering og dobbeltopslag med billeder inde i avisen, og senere blev han citeret drypvis gennem flere dage, mens bekymrede borgere reagerede vredt på hans udtalelser.

“Det var naturligvis noget, som jeg havde planlagt, men jeg havde slet ikke regnet med at få så meget omtale”.

Harmonien og Legionæren
Filip Nørrehus er en erfaren debattør, som før har drevet gæk med sine kolleger, men det er første gang, han for alvor optræder i en større mediesammenhæng.

“Ideen stammer egentlig fra min studietid, hvor jeg ofte frekventerede værtshusene Harmonien og Legionæren* på Østbanetorvet i Århus. Så gik jeg først på det værtshus, som humøret passede til. Havde undervisningen været lidt kedelig, startede jeg altid på Legionæren, for der var der mest gang i den. Og når jeg så trængte til eftertænksomhed i mere rolige omgivelser, gik jeg over på Harmonien”.

Det var i her, Filip Nørrehus fik sin indsigt i den mere pågående journalistik. Aviser som BT og Ekstrabladet lå frit tilgængelig for en fattig studerende. “Ja, jeg lærte meget i de år, og jeg må indrømme, at jeg stadig finder det betydelig lettere at læse tabloidaviser end både hebraisk og græsk”.

Det var journalismens Yin og Yang, som Filip Nørrehus lærte at kende. Det princip, at aviser helst vil skrive om klare modsætninger. Tingene skal beskrives sort/hvidt eventuelt med en lille klat sort i det hvide og en lille klat hvidt i det sorte. Men man må ikke være for nuanceret, for det forvirrer læserne.

Udspekuleret svareteknik
“Jeg ventede ved telefonen, og så en dag ringede de endelig fra SandsvigTidende. Det var en kontroversiel sag, som jeg skulle udtale mig om, og jeg valgte selvfølgelig at tale for den mindst populære holdning”.

I starten gik interviewet lidt trægt, men Filip Nørrehus var velforberedt: “Så snart journalisten sagde ‘normal’, vidste jeg, at han ville bide på krogen. Jeg kom godt nok med nogle forblommede bemærkninger om, at normalitet er et vidt begreb, og at der ikke behøver ligge nogen værdidom i at kalde noget normalt og andet unormalt. Men han hørte naturligvis kun, at jeg sagde ‘unormal’”.

I dag er alting mindst normal
Der var forventelig, at journalisten faldt over det mærkelige ord ‘unormalt’. Ifølge sprogprofessor P.N. Ludvigsen er ordet på vej ud af det danske sprog. “Der findes simpelthen ikke nogen modsætning mellem normal og unormal i dagligsproget. Fx kan man kun få benzin i varianterne normal og super. Og i burgerrestauranterne spørger sælgerne altid, om kunderne vil have en maxi-menu. Og de fleste vælger faktisk oftest super eller maxi frem for normal. Og mindre end normal tør de slet ikke spørge om, fordi de ikke ønsker at blive opfattet som nærige eller svag-spisere. Ord som ‘lille’ og ‘unormal’ er nærmest blevet tabuord”.

Opmærksomhed er hård valuta
Filip Nørrehus regner ikke med at tjene penge på sit mediestunt, selv om han godt ved, hvad omtalen er værd. “Jeg har regnet ud, at omtalen ville have kostet mig ca. 87.000 kr + moms, hvis jeg selv skulle have finansieret det pågældende antal spaltemillimeter. Og så har jeg ikke medregnet alle læserbrevene. Men det er slet ikke penge, det drejer sig om”.

Penge er en flygtig valuta ifølge den moderne medieforskning, det er opmærksomhed, folk vil have. Det er “synes godt om”, antallet af kommentarer eller klik på hjemmesiden. Og i den kreds af hard-core net-entusiaster, som Filip Nørrehus færdes i, er mottoet: “Rigtige venner (eller fjender) kan ikke købes for penge”. Og her er det kun klikkene på hjemmesiden, der tæller.

“Ja, det er simpelthen statistikken, vi går efter. Altså hvor mange klik vi får på vores hjemmesider. Og vi konkurrerer inden for flere discipliner: flest klik per dag/uge/måned/år/altid”.

Ingen samvittighedsnag
“Jo, vi er blevet beskyldt for, at vi kun går efter klikkene og slet ikke tager hensyn til dagspressen. Men det er noget sludder. Vi har en win win situation, hvor vi får klikkene, og aviserne får noget at skrive om”.

Foreholdt den indvending, at sensationsmageriet skulle være skadelig for samfundsdebatten og den fornuftige samtale, samt medføre, at sandheden slet ikke kommer frem, udtaler Filip Nørrehus: “Hvad er sandhed? Sandhed er der altså ikke mange klik i, så jeg vasker mine hænder og fortsætter ved tastaturet!”




* Harmonien findes endnu, men Legionæren har for nogle år siden skiftet navn til Fredes Flyvende Tallerken. Red.