S vil bruge kirker til it-undervisning
Det er nødvendigt at bruge kirkerne til at undervise ældre i it, mener S.
Ældre borgere har de seneste måneder beskyldt politikere for at have et næsten religiøst forhold til it, og nu får de for alvor noget at have det i.
I forlængelse af planen om at digitalisere den offentlige borgerservice i 2015, der har fået tusindvis af ældre til at kræve it-undervisning og hjælp til at komme i gang, foreslår Socialdemokraterne nemlig at inddrage landets 2.000 kirker til formålet. [...]
Menighedsrådene er dog ikke begejstrede ved tanken
»Der er stor forskel på at stille lokaler til rådighed for foredrag om store emner og så til decideret undervisning. Skal sognelokaler så også bruges til sprogundervisning? Dette er jo aftenskolernes gebet,« siger Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
Ikke lige fornuftigt
Hun vil gerne leje eller låne sognelokaler ud til formålet, men slår korsets tegn foran sig, hvis folkekirken selv skal have noget med it-undervisningen at gøre.
»Det er ikke lige fornuftigt, alt det vi laver alle steder. Men vi har en linje med religiøse emner og bredere kulturelle emner, og der hører it-undervisning altså ikke hjemme,« mener Inge Lise Pedersen.
Hvor stammer denne artikel fra?
Selv om opgaven er meget svær, er der ingen præmie for rigtig svar.