tirsdag den 27. marts 2012

Folkekirken skræmt af kirkefolk

KontraFakten, d. 27. marts 2012

Det har vakt bestyrtelse i ledende kredse i Folkekirken, at nogle af dens medlemmer tror på, hvad der står i Bibelen. Og også blandt præsterne er problemet omfattende, idet en undersøgelse har vist, at fortællinger som fx den om Jerikos mure ofte anvendes i forkyndelsen. Og det gør man ganske ureflekteret på trods af, at sådanne fortællinger er fuldstændig uegnede for børn.

Indflydelsesrige præster og teologer blæser nu til modstand mod den overdrevne bibellæsning. “Ja, naturligvis læser vi i Bibelen i Folkekirken”, siger sognepræst Jens Blaagaard. “Og der er der ikke noget forkert i. Men vi mener ikke så meget med det. Det er sådan set bare en anledning og en trædesten for det budskab, som vi egentlig vil ud med”.

Og i følge Jens Blaagaard drejer det sig netop om troværdighed, og at det er vigtig, at præsten ved sin diktion og sin ageren i kirkerummet optræder med autenticitet og inklusiv myndighed.

På universiteterne er man også kritiske overfor den umiddelbare, common sense-læsning af Bibelen, som nogle kirkefolk benytter sig af. “Det er en umoderne tænkemåde, som ligger bag”, siger en anonym lektor fra systematisk teologi på Københavns Universitet, som ikke vil have sit navn frem, fordi hun sidder i et menighedsråd og ikke vil støde nogen. Og hun fortsætter: “Det er vildt naivt at tro, at Bibelen kan læses med discountbriller fra Tiger. Den skal helt klart læses med moderne, moderigtige briller fra en autoriseret optiker. Alt andet er for billigt”.

Lektor på Århus Universitet, Anders Klostergaard Petersen, er ganske enig: "Bibelen kan slet ikke læses og forstås umiddelbart. Bibelsk samliv fx ville i vore dage være voldtægt og pædofili. Anders Klostergaard Petersen mener, at det ligger i kristendommen, at vi skal tænke selv og blive klogere i vores egne tanker. Derfor er han da også glad for, at Atheistisk Selskab har startet en kampagne mod overtro og minikonfirmation. Og han påpeger, at Folkekirken langt fra er den eneste organisation, som har problemer med sine traditionalister.

Ifølge sognepræst i Klampenborg kirke, Lone Daugbjerg, er der ingen ende på kirkefolkets forlangender mht. bogstavtro bibellæsning. Og hun har da også ofte været udsat for kritik i sit arbejde med at opløse Bibelens kønsstereotype sprog. “Men jeg fortsætter”, siger hun. “Og når jeg ser over sundet, bliver jeg meget inspireret og føler et tæt åndsfællesskab med de kønsneutrale pædagogiske tiltag, som sker i børnehaverne i Sverige”.

Lone Daugbjerg selv arbejder dog mest med unge mennesker og voksne, og det er den målgruppe, som hendes nye bog “Bandeord i en bredere forstand - Lillith og Bethany skal også tages i ed” henvender sig til. Bogen bliver udgivet på Forlaget Turbulenz til efteråret.

Biskopperne har ikke ønsket at udtale sig om problemerne med kirkefolket lige før lønningsdag, men lektor Hans Hauge fra Århus Universitet (han var stadig ansat ved redaktionens slutning) mener at kunne forklare sagen: “Det er helt klart et litterært problem, og det bliver man aldrig færdig med, så længe man har Bibelen i Folkekirken. Og det er da også derfor, mange præster og teologer søger over i andre erhverv, hvor bøger og litterær dannelse ikke spiller den store rolle”. 

Det er især politisk arbejde i folktinget, han tænker på: “Her er familieklanerne, Auken, Krarup og Langballe stærkt repræsenteret, samt nogle enkelte løsgående teologer og wannabe-teologer som Pernille Vigsø Bagge, Naser Khader og Manu Sareen”.

Hans Hauge påpeger, at de forskellige folketings-teologer bestemt ikke er ens eller enige, men fælles for dem alle er, at de sådan set er valgt til at følge folkestemningen og ikke behøver stå til regnskab for højere magter.

Adspurgt om, hvordan det skal gå med kirkefolket i Folkekirken, lyder svaret: “Vi får at se, men Bibelen skal de nok kigge i vejviseren efter”.