fredag den 30. marts 2012

Tøsefornærmet

Fødevareminister Mette Gjerskov har udtalt sig på Facebook:
De der biskopper – skulle de ikke finde en talsmand fra dette århundrede? Præster får lov at vie homoseksuelle, men de kan også sige nej tak. Denne åbenbart helt uhyrlige mulighed får biskopper til at blive tøsefornærmede: nu skal alle vielser ud af kirken, siger de. Har de mon overvejet konsekvenserne? Der røg lige hver fjerde kunde i butikken. Vi helt almindelige, der kommer til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, sparer således en tur i kirken – men er det i kirkens interesse? Man skulle måske overveje sit medlemskab af den forening…
Tja, når nu nogle af biskopperne maner sig op til at være far og mor i huset og holder lidt igen med den frie opdragelse, så er det vel de vrangvillige børn, som må siges at være tøsefornærmede?

Ta' en smøg og tænk lidt over det, Mette Gjerskov!



Via Kristeligt Dagblad: Sociale medier gør den politiske debat mere rå.
Se også Jakob Holms kommentar i KD: Facebook, etik og det nye frisprog.