CCM U+08 Sr. |
I begyndelsen af december inviterede vi Frederiks klasse til fødselsdag. Det foregik i Fleggaards Eissporthalle lige på den anden side af grænsen i Kruså. Her kan man til en god pris få en fødselsdagspakke med entré, skøjteleje og en menu bestående af fransk hotdog, pomfritter og sodavand, som serveres i hallens "Pisten Bar".
Børnene skøjtede, som børn nu gør, når de er nybegyndere, der aldrig har skøjtet før. Jeg havde skøjtet før, og der gik ikke længe, inden jeg skulle vise mig. Og så gik det galt. Med en vis fart løb jeg hen mod nogle af børnene og ville bremse foran dem, men mistede modet, fordi jeg var bange for at misse opbremsningen og køre dem ned.
Jeg faldt lige så lang og tung, jeg var, og slog baghovedet, så jeg vist mistede bevidstheden et øjeblik. Og jeg slog også lænden så alvorlig, at jeg fik en blodsamling, som var synlig mere end en måned, og der er stadig en smule hævelse nu 3½ måned efter. Og den første uge efter faldet kunne jeg slet ikke ligge på ryggen eller sidde lænet tilbage i en stol.
I dag var jeg ude at skøjte for 31. gang sammen med drengene. Det er mest Frederik og Christian, der skøjter, men Gustav kan også, selv om han nogle gange bliver hjemme ved computeren (han har jo sine særinteresser, og det var da også ham, der var den egentlige forfatter til Manu-duktion 2).
Og vi er blevet rigtig gode til at skøjte. Både forlæns og baglæns krydsende over; forlæns slalom, som er meget svært at gøre uden at miste farten; brems og vendinger mm.
Ofte er vi de bedste i hallen, men nogle gange kommer de store drenge og unge mænd, som har spillet ishockey og er rigtig dygtige. "Profferne", som drengene kalder dem. Dem kan vi ikke følge med, men vi nyder at se dem udfolde deres ekvilibristiske evner.
Jeg er jo efterhånden en gammel fyr på 49 år og klarer mig godt efter min alder. Og det gør jo ikke så meget, at man er overvægtig, når man skøjter. Og drengene udvikler sig hele tiden. Måske kan jeg stadig løbe fra dem i næste sæson, men så er det sikkert også slut.
Ud over at løbe i Eissporthalle har vi også løbet i Esbjerg, da vi besøgte farmor. Det var rigtig fint at løbe på torvet rundt om rytterstathuen. Det kan anbefales. Og har man selv skøjter med, er man ikke afhængig af åbningstiden, for man kan bare gå ind på banen, når man har lyst.
Og vi var også i Esbjerg Skøjtehal, hvor isen var rigtig god, og hvor vi legede tagfat med en flok drenge og unge mænd. De syntes godt nok, at det var mærkelig, at sådan en gammel fyr som mig var med. Men da jeg ikke faldt igennem rent teknisk, var det OK. Og jeg tænkte på, at det er over 30 år siden, at jeg sidst var med til tagfat i skøjtehallen i Esbjerg.
Og nu er det så de sidste tider, for på søndag er det sidste dag i denne sæson, inden der slukkes for køleanlægget (som havde svært med at følge med i dag, hvor isen smeltede lidt i kanten og der, hvor solen skinnede ind i hallen). Men til efteråret skal vi være de første på banen, når Eissporthalle åbner igen.