fredag den 23. marts 2012

Nu er isen ved at smelte

CCM U+08 Sr.
Det var 17 grader varmt og solskin i eftermiddags, så det kan måske lyde mærkeligt, at isen er ved at smelte, når det så tydelig er forår. Men sagen er, at når det drejer sig om den kunstige is, så er vinteren lang. Og det er kunstig is, som mine børn og jeg har løbet meget på denne vinter.

I begyndelsen af december inviterede vi Frederiks klasse til fødselsdag. Det foregik i Fleggaards Eissporthalle lige på den anden side af grænsen i Kruså. Her kan man til en god pris få en fødselsdagspakke med entré, skøjteleje og en menu bestående af fransk hotdog, pomfritter og sodavand, som serveres i hallens "Pisten Bar".

Børnene skøjtede, som børn nu gør, når de er nybegyndere, der aldrig har skøjtet før. Jeg havde skøjtet før, og der gik ikke længe, inden jeg skulle vise mig. Og så gik det galt. Med en vis fart løb jeg hen mod nogle af børnene og ville bremse foran dem, men mistede modet, fordi jeg var bange for at misse opbremsningen og køre dem ned.

Jeg faldt lige så lang og tung, jeg var, og slog baghovedet, så jeg vist mistede bevidstheden et øjeblik. Og jeg slog også lænden så alvorlig, at jeg fik en blodsamling, som var synlig mere end en måned, og der er stadig en smule hævelse nu 3½ måned efter. Og den første uge efter faldet kunne jeg slet ikke ligge på ryggen eller sidde lænet tilbage i en stol.

Siden er det dog gået meget fremad. Og vi har været mange gange over grænsen (eller "Lige over grænsen", som det hedder i Fleggaards reklamer).

I dag var jeg ude at skøjte for 31. gang sammen med drengene. Det er mest Frederik og Christian, der skøjter, men Gustav kan også, selv om han nogle gange bliver hjemme ved computeren (han har jo sine særinteresser, og det var da også ham, der var den egentlige forfatter til Manu-duktion 2).

Og vi er blevet rigtig gode til at skøjte. Både forlæns og baglæns krydsende over; forlæns slalom, som er meget svært at gøre uden at miste farten; brems og vendinger mm.

Ofte er vi de bedste i hallen, men nogle gange kommer de store drenge og unge mænd, som har spillet ishockey og er rigtig dygtige. "Profferne", som drengene kalder dem. Dem kan vi ikke følge med, men vi nyder at se dem udfolde deres ekvilibristiske evner.

Nogle gange kører vi rundt og blærer os lidt, og en dag skred jeg ud og gled hen ad isen. Det var første og eneste gang, jeg væltede, siden det første, store styrt ved fødselsdagen. En dame, som var med sine børn i hallen, sagde noget til mig om, at sådan kan det gå, når man fører sig frem. Og jeg måtte replicere på mit bedste skoletysk (som slet ikke er så ringe, for jeg er vokset op med Sesamstrasse og reklamernes Mainzelmännchen (dem elsker vores lille fætter Bertram at se på, når han er på besøg)): "Wenn man nichts wagt, wird man nicht was Neues lernen". (Mon ikke det kunne siges smartere, men det var, hvad jeg kunne finde på, mens jeg lå der på isen og sprællede).

Jeg er jo efterhånden en gammel fyr på 49 år og klarer mig godt efter min alder. Og det gør jo ikke så meget, at man er overvægtig, når man skøjter. Og drengene udvikler sig hele tiden. Måske kan jeg stadig løbe fra dem i næste sæson, men så er det sikkert også slut.


Ud over at løbe i Eissporthalle har vi også løbet i Esbjerg, da vi besøgte farmor. Det var rigtig fint at løbe på torvet rundt om rytterstathuen. Det kan anbefales. Og har man selv skøjter med, er man ikke afhængig af åbningstiden, for man kan bare gå ind på banen, når man har lyst.

Og vi var også i Esbjerg Skøjtehal, hvor isen var rigtig god, og hvor vi legede tagfat med en flok drenge og unge mænd. De syntes godt nok, at det var mærkelig, at sådan en gammel fyr som mig var med. Men da jeg ikke faldt igennem rent teknisk, var det OK. Og jeg tænkte på, at det er over 30 år siden, at jeg sidst var med til tagfat i skøjtehallen i Esbjerg.


Og nu er det så de sidste tider, for på søndag er det sidste dag i denne sæson, inden der slukkes for køleanlægget (som havde svært med at følge med i dag, hvor isen smeltede lidt i kanten og der, hvor solen skinnede ind i hallen). Men til efteråret skal vi være de første på banen, når Eissporthalle åbner igen.