fredag den 16. marts 2012

Et nødråb på vej ud af folkekirken

I et debatforum, som jeg deltager i, spurgte en kvinde:
Kære liste
Dette er et nødråb!
Kan nogle fortælle mig, hvor man skal gå hen, ja, i det hele taget hvad man skal gøre, når man som jeg er i mod homovielser?
Når man ikke kan acceptere, at kirken lader sig diktere af folketinget.
Ja i det hele taget overhovedet ikke kan fatte holdingen til at kalde to af samme køn for et ægteskab.
Jeg er på vej ud af folkekirken.
Kærlig hilsen
.................. 

Jeg svarede således:
Jeg kan godt forstå dine holdninger og tanker og deler dem også med dig.
Men det er jo stadig din kirke, og bibel og bekendelsesskrifter er ikke skrevet om endnu, så der kan fortsat være noget, som taler for at blive, selv om du synes, at der er stor uorden i kirken.
Der er nu også flere måder at tage afstand på uden helt at forlade folkekirken, for den kirkelige frihedslovgivning giver mange muligheder:
  • Du kan løse sognebånd til en præst, som deler dine synspunkter (/holdninger/overbevisning/tro/bekendelse).
  • Du kan gå ind i en valgmenighed, som deler dine synspunkter. Valgmenigheder er godt nok underlagt biskoppeligt tilsyn og -eksamen. Men det har jo ikke nogen praktisk betydning end ikke i sognemenighederne, da man ikke i nyere tid har set nogen biskop trække sin kollats tilbage. Og tjenestemandssystemet har ikke noget at sige i valgmenighedssammenhæng.
  • Du kan tilslutte dig en frimenighed. [Det er ikke det samme som en frikirke]
Hvis du ikke kan finde en valg- eller frimenighed i nærheden af din bopæl, men alligevel tilslutter dig en sådan, er jeg overbevist om, at du kan finde en sognepræst nærmere på, som vil have forståelse for din situation.

Og nok også en sådan forståelse, at vedkommende ikke blot vil yde den kirkelige betjening, som loven sikrer valg- og frimenighedsmedlemmer, men også tilbyde en langt mere omfattende betjening. På det punkt er præster jo temmelig frit stillet. (Næsten alt er mulig: døbe og konfirmere børn (de bliver så medlemmer af sognemenigheden, men kan melde sig ud), vielse (måske med visse begrænsninger) og begravelse).
Den her tænkte sognepræst vil måske betjene dig af rent sjælesørgeriske grunde, men derfor kan du jo godt oveni finde trøst i, at kunne stemme med din kirkeskat uden at skulle stemme med fødderne.
Vh Stefan Klit Søndergaard, Broager
Kvinden, som sendte dette nødråb, mente, at også andre uden for det pågældende debatforum burde være bekendt med mulighederne indenfor den folkekirkelige frihedslovgivning. Derfor ordvekslingen her. 


Detaljer om rettigheder i forhold til valg- og frimenigheder findes i Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., kapitel 2.

Ingen kommentarer: