[Her] bliver tro nu sendt i lastekataloget. Nu skal det være vantroen alene. Sandbeck erklærer stolt, at han ”presser den endnu længere”. Og han er helt lystig ved tanken, for det er naturligvis, siger han modigt, en streg i regningen for alle troende, som higer efter en Gud, som kræver tilbedelse, og som favoriserer de fromme.
Nej, siger Sandbeck og hænger derefter hele sin kristendom op på et – misforstået – Paulus-citat om Guds retfærdiggørelse af den gudløse og på Jesu korsord i Markusevangeliet: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
I den meget læseværdige kronik behandler Breengaard herefter, hvordan dette jesusord skal forstås i sin sammenhæng.En anden senmoderne teolog, som ikke nåede at blive kommenteret i Breengaards Kronik, var på banen dagen efter i kommentaren ”Magt og almagt. Gør Det Gamle Testamente så grin med Gud?” (30. sep. 2012) Det er Hans Jørgen Lundager Jensen, som ironiserer over kollegaen Jakob Wolfs brug af ”man” samtidig med, at han røber sine egne besværligheder med almagtsbegrebet:
Jeg skal ikke her blande mig i selve diskussionen om, hvorvidt Gud så faktisk er svag (Sandbeck), meget mægtig (nok nærmest det, jeg vil mene) eller almægtig (Wolf).Men almagtsbegrebet er jo heller ikke så let at have med at gøre i HJLJs verden, når man ikke længere tager oldkirkens konciliebeslutninger alvorligt. Men det er jo heller ikke logik, dogmatik eller kirkehistorie, som er HJLJs felt...