torsdag den 5. april 2012

Manu fortæller - 2

Jeg har tidligere i Manu fortæller og i billedteksten til Unødig strid været lidt inde på Manu Sareens rolle som børnebogsforfatter. Hans bøger får gode anmeldelser, men jeg har ikke haft tid eller lyst til selv at læse dem endsige læse dem for mine børn.

Dog har historikeren Jes Fabricius Møller gjort sig den umage og fundet ud af, at Manu Sareen, minister for ligestilling, også i fiktionen har en noget stereotyp opfattelse af andre og nedgør dem på det groveste, her med sin åbenlyse og ukritiske modvilje mod alt tysk:
»[Historien] foregår i nutiden, og hovedpersonernes skole ”er solgt til en pølsetysker ved navn Von Zwettllerswein Gehundden, og alle elever skal fra nu af gå med bæfarvede skoleuniformer og synge tyske morgensange”, som det hedder i handlingsreferatet. Bogens illustrationer viser en bistert udseende og skaldet mand med ridebukser og pisk. Munterheden i tonen er et tyndt lag fernis over det klassiske fjendebillede af ”tyskeren” som sadistisk, prøjsisk, adelig officer med et navn, der klinger af både svin og hund, til lejligheden tilsat en latrinær association. Dette billede er forkert, tarveligt og uretfærdigt på så mange måder, at man næsten ikke orker at gå i rette med det.«