I den seneste tid er kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen blevet kritiseret ikke bare af præster og biskopper, men af en hel række andre prominente personer, hvor af nogle er blevet nævnt her på bloggen. Det er bl.a. kirkehistorikeren Thorkild C. Lyby, tidligere rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen, professor Peter Kurrild-Klitgaard. Og der har også i flere aviser været ledere, som advarer mod tvang i åndelige spørgsmål i almindelighed og tvungen indførelse af samkønnede ægteskaber i folkekirken i særdeleshed.
FAKTABOKSnamedropping, (eng.), det at slynge om sig med navne (især på berømte personer) for at imponere tilhørerne. |
Men Manu Saren har i en from kommentar i Kristeligt Dagblad med titlen “Lad påskefreden sænke sig” overtrumfet sine kritikere. Her introducerer han begrebet påskefred og nævner Jesu død på korset for vores skyld. Og han fortsætter: “Jeg vil blandt andet bruge påsken til at tænke over, hvordan jeg kan bidrage til, at vi nu kommer videre. At vi nu får brugt energien på at fortælle de gode historier om folkekirken. Nok er spørgsmålet om homoseksuelles vielser i folkekirken vigtigt for regeringen, og jeg tror også for flertallet i befolkningen, men folkekirken er andet og mere end den snak. Det skal vi vise.”
Spørgsmålet er så, hvad man vil vise, og om det er namedropping, når Manu Sareen nævner Jesus i sit vidnesbyrd. Det er det nemlig ikke, hvis man først og fremmest betragter Manu Sareen som en almindelig kristen, der udøver det almindelige præstedømme. Men hvis han først og fremmest er politiker og kirke- og ligestillingsminister, er sagen en anden...
På herværende blog har KontraFakten brugt lidt underfundig namedropping med Pontius Pilatus-citaterne i “Præst beskyldes for sensationsmageri. Og RokokoPosten har påskedag i “Pilatus: Uanset, hvad jeg gjorde, ville det jo være galt” behandlet problemet med en offentlig embedsmands dilemma mht. at følge befolkningsflertallets ønsker. Er det namedropping eller noget helt andet?
Spørgsmålet er så, hvad man vil vise, og om det er namedropping, når Manu Sareen nævner Jesus i sit vidnesbyrd. Det er det nemlig ikke, hvis man først og fremmest betragter Manu Sareen som en almindelig kristen, der udøver det almindelige præstedømme. Men hvis han først og fremmest er politiker og kirke- og ligestillingsminister, er sagen en anden...
På herværende blog har KontraFakten brugt lidt underfundig namedropping med Pontius Pilatus-citaterne i “Præst beskyldes for sensationsmageri. Og RokokoPosten har påskedag i “Pilatus: Uanset, hvad jeg gjorde, ville det jo være galt” behandlet problemet med en offentlig embedsmands dilemma mht. at følge befolkningsflertallets ønsker. Er det namedropping eller noget helt andet?