De lange og vidtfavnende artikler indeholdt et grundigt sociologisk og psykologisk forspil, inden Benedikte Baggesgaard nåede til det teologiske (anti-)klimaks i den sidste artikel. Her påstod hun:
"Den kristne seksualmoral er klart og enkelt formuleret af lægen og samlivsrådgiveren Preben Hertoft: Alt hvad der foregår mellem to jævnbyrdige, selvstændige, frie mennesker – det er tilladt. Det er ikke det samme som hedonisme – for hensynet til næsten er altid med."Og for at man ikke skal tro, at Baggesgaard har en statisk opfattelse af tallet 2, fortsætter hun:
"Det betyder ikke, at sex ved siden af parforholdet er i orden, men det betyder heller ikke, at det nødvendigvis ikke er det. Det bliver de involveredes og kun deres sag. [...]Tja, sådan fik Baggesgaard gjort Preben Hertoft til teolog og moral til et spørgsmål om frimodighed og generøsitet. Men det ville den gamle, grundtviske provst Johannes Albinus dog ikke være med til. Han kommenterede udtalelserne sådan:
Det seksuelle [...] fordrer en vis grad af fortrolighed og tryghed [...] Derfor tror jeg, det åbne ægteskab er svært at gennemføre i praksis. Men hvis man er to mere frimodige og åbne og generøse mennesker, end jeg selv er, så kan jeg ikke se noget moralsk forkert i det. Det moralske dilemma opstår, hvor vi skader andre med vores adfærd. Fysisk eller følelsesmæssigt. Dér er etisk bekymring stadig på sin plads."
"Altså, du må selv finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke kristendom, men hedenskab, som åbner op for den ondes mulighed for at skabe kaos. Det er ikke en sådan rådgivning, vi har brug for med det stigende antal skilsmisser. Seksualitet er en gave fra gud til ægtepar, der elsker hinanden og derigennem kommer endnu tættere på hinanden."